Opuntia - egne hybrider og selektioner.

Egne børn er altid smukkest, klogest, dejligst. Det gælder også de planter man selv fremelsker. Det er naturligvis ikke givet, at andre synes det samme. Jeg har har ikke en kommerciel indstilling til planteavl, så det gør ikke så meget, om der er mange, der kan lide mine plantebørn.

Før vi går videre skal vi indledningsvist lige have to begreber på plads.

Hybrider er krydsninger mellem to forskellige arter. Desværre er artsbegrebet lidt udflydende, eller i det mindste ikke entydigt hos slægten Opuntia, og mange planter i naturen er enten ældgamle eller nyere naturhybrider. Mange af disse naturhybrider formerer sig kønnet, og får afkom, der ligner deres forældre. Så hvornår overgår de fra at være hybrider til at være nye arter? Det er en filosofisk kamp mellem de forskere og amatører, der beskæftiger sig med planterne, der nok aldrig bliver endeligt afklaret. Dette er også en årsag til, at der findes langt flere artsnavne end arter hos Opuntia. Personligt giver det god mening for mig, at navngive krydsninger, for vi mennesker har brug for navne for at forstå verden. Ganske vist kan Opuntia ikke sådan lige sættes ned i kasser, der passer med vores opfattelse af verden, men det gør dem ikke mindre interessante.

Noget andet man kan komme ud for er, at en art, der har et stort udbredelsesområde, pludseligt bliver delt op i nye arter eller underarter. Dette sker når man for eksempel tager DNA prøver på planterne og finder, at der er større forskel på dem genetisk, end hvad det så ud til, når man bare kigger på dem. Omvendt kan man komme ud for at planter, hvor de forskellige underarter har stor visuel forskel i torne, blomsterfarver mm, er så ens genetisk, at det ikke giver mening, at bevare dem som selvstændige arter eller underarter, og så slår man navnene sammen til den af planterne, hvis navn blev publiceret først.

Så hvornår har man lavet en hybrid mellem to arter i sit drivhus? For mig gælder det når jeg har krydset to planter fra forskellige populationer, uanset hvilket navn eller hvilken art, jeg tror planten har eller er.

Der kan være stor forskel på torne og blomster farver inden for samme art i samme population. Når man som jeg sår de fleste af planterne selv, fremkommer der ofte en stor variation blandt afkommet. Jeg beholder som regel, så mange jeg kan af hver population, men når jeg mangler plads, udvælger jeg de mest forskellige planter fra samme kuld, så jeg bevarer så meget af den genetiske variation som muligt. Der er altså ikke nødvendigvis tale om hybrider, selv om frø samlet i naturen godt kan være hybrid frø, men når man i dyrkning udvælger de bedste planter, er der tale om selektioner. De bedste selektioner giver jeg et navn.

Det samme gælder for hybriderne. De bedste fortjener et navn og forhåbentlig er der andre, der synes de er så flotte, at de gerne vil dyrke dem i fremtiden. Dette er i virkeligheden den bedste kvalitetskontrol. At folk gider beholde planterne og endnu bedre, beholder navnet som jeg har givet dem. Jeg er stadigt utroligt glad for at flere af mine Delosperma hybrider og selektioner som jeg distribuerede tilbage i nullerne, dyrkes og sælges af special planteskoler i Tyskland og Østrig. At distribuere Opuntia hybrider er stadigt helt nyt for mig, selv om jeg har arbejdet med planterne i over tyve år. Måske bliver disse også distribueret af særligt interesserede i fremtiden. Man kan kun håbe.


Alma.

Fabian.

Hex Orange

Ydun.