Sarracenia purpurea, dens underarter og andre lave Sarracenia.

Sarracenia purpurea er den mest vidtspredte Trompetblad. Udbredelsen strækker sig på tværs af Canada, ned omkring de store søer i det nordlige USA og ned langs østkysten til det vestlige Florida, Georgia og Alabama.
Med så stort et udbredelsesområde, der dækker flere klimazoner, er det klart, at der findes en række forskellige underarter og former. 
Det er den mest simple Trompetblad at dyrke på friland i Danmark, og kun de sydligste burkii/rosea former/art hører til i et drivhus. Den trives godt i levende Sphagnum mos, men ren ugødet sphagnum, som man anvender til fx Rhododendron bede, kan sagtens anvendes. Arten tåler som nævnt andetsteds, vand helt op til rhizomet både sommer og vinter. Den er mere eller mindre stedsegrøn og forårs studsningen strækker sig til at klippe de grimmeste blade af. Planterne kan relativt hurtigt blive meget store, og en halv til en hel kvadratmeter store planter er ikke urealistisk i løbet af en 6 til 10 år.
Jeg dyrker en del lokalitetsplanter af lige netop denne art, fordi jeg synes den naturlige variation er spændende, og fordi planterne er smukke. Ofte har jeg mange forskellige kloner fra samme lokalitet, og blandt søskende ser man en del variation. Alle bliver i reglen startet op fra frø her hos mig.

Et kig til det fantastiske farvespil, der kan udspille sig i planterne i juni måned. Planterne på billederne er alle af den nordlige underart Sarracenia purpurea purpurea.
Som man måske allerede har lagt mærke til på de første billeder, så er enkelte af planterne helt uden rødt pigment. De er antocyaninfrie og danner ikke det røde farvestof. Dette er helt naturligt i mange populationer af Trompetblad, og gælder ikke kun for Sarracenia purpurea. Planter uden det røde pigment har status af form og kaldes for heterophylla. Det er naturligvis attraktivt for samlere, at have disse afvigere i dyrkning. Havde alle været gule i naturen, havde de røde været de mest eftertragtede.
På dette billede ses et stort eksemplar af
Sarracenia purpurea purpurea forma heterophylla, der har været dyrket ude i 10 år på friland i Danmark. Der er ikke forskel på planternes hårdførhed, om de har det røde farvestof eller ej. 
De to Sarracenia purpurea purpurea på billedet er indsamlet fra en population i Nova Scotia og stammer fra den samme frøkapsel. De er søskende og viser noget af den naturlige variation, man finder inden for samme population. Jeg synes endvidere de er et godt argument for frøsåning. Det tager måske lidt tid, men resultatet i sidste ende er yderst tilfredsstillende, og man får planter i dyrkning, man ellers aldrig ville kunne finde.
Længere sydpå i artens udbredelsesområde syd for Delaware og i Carolina staterne, finder man underarten Sarracenia purpurea venosa. Denne er kendetegnet med kortere fangstblade, der endvidere har en kraftigere kant omkring indgangen til fælden og mere butte, brede kander. 
I det sydvestlige North Carolina og i det nordøstlige Georgia finder man en lokal form af venosa, der hedder Sarracenia purpurea venosa f montana. Denne er kendetegnet ved mindre blade, mere spidse ind omkring åbningen til fælderne. Det er ofte yderst attraktive planter, der farvemæssigt varierer en del. De to billeder viser søskende.
Der findes yderligere en form af Sarracenia purpurea venosa, der hedder f. burkii. Der er imidlertid en del uenighed om netop denne form, og mange mener at dens særlige karakteristika, giver anledning til at opstille den som selvstændig art. Denne kaldes da Sarracenia rosea. Jeg har ikke billede af Sarracenia rosea, da den ikke trives på friland i Danmark, men den kan anbefales til uopvarmet drivhus. Den har smukke blade og dens blomster er fantastiske. Den findes i en antocyaninfri form, der oftes sælges til skyhøje priser.
Der findes et utal af hybrider, der involverer Sarracenia purpurea. Både i dyrkning, men også i naturen. Planten på billedet er en sådan hybrid. Den har meget lovende tegninger og er fuldt hårdfør som haveplante.
Ikke alle hybrider bliver lige smukke. Denne beholder jeg primært, fordi jeg aldrig har set en lignende bizar form på kanderne før, og jeg synes det er interessant, at følge dens udvikling når den bliver større. Den har endnu ikke blomstret, men måske kan den bruges i nogle mindre sjuskende hybrider senere hen.
Dette er krydsningen Sarracenia oreophila x purpurea. Begge meget hårdføre planter, der trives godt på friland, så det gør hybriden i mellem dem naturligvis også. Det er billeder af den samme plante fotograferet i løbet af en sæson, og viser hvordan denne og mange andre Trompetblad skifter farve i løbet af året. Det er meget typisk at de røde, er mest røde sidst på året.
En Sarracenia purpurea x catesbaei. Kraftige, korte, brede kander med en lækker overflad. Super hårdfør. Dejlig plante :)
Naturhybriden mellem Sarracenia purpurea og Sarracenia flava hedder Sarracenia x catesbaei. Jeg kalder denne klon for Sarracenia cv. "Green Mothership". Den danner cirka 60 cm høje, grønne kander, og selve planten kan hurtigt fylde en del, da den vokser meget hurtigt. Dejlig plante med smukke blomster.
Sarracenia x swaniana er en naturhybrid mellem Sarracenia minor og Sarracenia purpurea. Sarracenia minor giver ikke de bedste gener videre mht tolerance til en kølig sommer, men på en lun placering er den dog værd at dyrke for de smukke blade, som er fremme juli til oktober. 

Lidt blandede Sarracenia x catesbaei. Som man kan se, kan denne krydsning give mange forskellige farver og former. Det hele afhænger af, om man anvender gule eller røde Sarracenia flava eller hvor fra dens partner Sarracenia purpurea stammer. Variationen, som er gengivet på denne side inden for arten Sarracenia purpurea, kan gives videre til dens afkom også i eventuelle krydsninger. At have et stort udvalg af moderplanter giver en større palette for planteforædleren, når han arbejder!