Kødædende planter - dyrkning i haven.

Sumpen i haven.

Man kan bygge stenbede, lave rhododendonbede, grave havedamme eller anlægge græsplæner. Man kan rigtigt mange ting i en have. De færreste har en sump. 

Men hvorfor ikke? Sumpbedet er dynamisk, med dens svingende vandstand alt afhængigt af hvordan vejret er, og de planter, der er tilpasset livet i fugtig, sur jord er yderst interessante og smukke. Endvidere tiltrækker det et stort antal insekter, ikke mindst bier, som ynder at sidde og sutte surt vand i sig på den fugtige jordoverflade.

Man starter med at udgrave hullet, som havde det været en havedam. Det behøver dog ikke at være mere end 50 cm dybt. Når man har gravet hullet lægger man plastfolie i bunden, lige som hvis det havde været en havedam. I bunden oven på folien, kan man placere en række spande eller potter med bunden opad. Dels for at spare på den sphagnum, der senere skal i, dels for at lave hulrum, hvor der kan være ekstra vand. Anlægget skal ligge på havens mest solbeskinnede plads, helst i læ. Det kan være en hjælp at fylde lidt vand i for at få folien til at lægge sig tæt på jordbunden under det, men ikke for meget, da sphagnum ofte kan være tørt. når det kommer ud af posen, og derfor bare vil flyde, når det kommer i hullet og derved være svært at styre.

Udover ugødet, groft sphagnum kan man anvende kalkfattigt sand. I sumpen på billedet består bundlaget af den lokale jordbund, der er gammel hedejord, med et toplag på 10 cm af ugødet sphagnum.

Det er meget vigtigt, at man anvender ugødet sphagnum, da planterne ikke tåler gødning eller høje koncentrationer af næringsstoffer.  Som vand anvendes primært regnvand, da hanevand ofte er uanvendeligt og kun bruges i nødstilfælde, som hvis alternativet er tørke, hvilket kan være dødeligt for disse sumplanter. Kanten og overgangen mellem sump og resten af haven kan laves alt efter smag og behag, på billedet er anvendt stammer af skovfyr. 

Arter og hybrider.

Før jeg går videre skal jeg måske indvende, at ikke alle Trompetblad er vinterhårdføre. Man kan ikke bare købe en plante i Plantorama og bare regne med, at den kan stå ude. 

Langt de fleste af de planter, jeg viser på de følgende sider er sået her hos mig og selekteret for frosttolerance. Det har jeg arbejdet med i en del år nu. Jeg vil nu give et kort overblik over slægten og videregive nogle af mine erfaringer med de forskellige arter. Jeg har dyrket alle vildarterne tidligere, men i dag holder jeg kun vinterhårdføre planter på friland.

Slægten Sarracenia består af 11 arter og findes kun naturligt i USA og Canada. Trompetblad er udsat mange steder i Europa, der i blandt i Danmark, og her primært i form af Sarracenia purpurea purpurea, samt enkelte hybrider, men planten er på ingen måde naturligt hjemmehørende i Europa og enhver form for udsætning i naturen må på det kraftigste frarådes. Dels er det forbudt, dels ændre en stor population af Trompetblad de ofte ret sårbare moseområder, som de har mulighed for at trives i. Og ikke mindst vil den slags handlinger i sidste ende give tilbageslag på hobbyen, hvor vi i disse år møder en mere restriktiv lovgivning mod hold af forskellige dyr og planter inden for EU, blandt andet fordi de bliver sat ud og kan opleves invasive.

Men for at vende tilbage til de vilde arter fra USA. Der kan være uenighed om taxonomien inden for slægten, men dette er arterne som jeg pt. forstår slægten:

Sarracenia alabamensis. Fra Alabama. Hårdfør art, der dog er ret sjælden. Den trives ude, men må ikke stå for vådt. Rhizomet skal helst være mindst 15 cm over vandspejlet.

Sarracenia alata. Smuk art, der er udbredt i flere amerikanske stater langs Golfkysten fra Texas til Alabama. Den overlever nogle vintre, men helt generelt er vores forår for koldt og vores sommer for kort, hvilket langsomt slår den ihjel. Det kan tage et par år, men den er ikke tilfredsstillende at dyrke udenfor. I uopvarmet drivhus er den i reglen helt hårdfør.

Sarracenia flava. Udbredt fra Florida til Virginia og North Carolina med en række varianter, der dog ofte kan findes i de samme bestande. Helt hårdfør art, der sætter pris på at rhizomet er mindst 10 cm over vandspejlet. Det har ikke den store betydning, om man dyrker planter fra dens sydligste eller dens nordligste del af udbredelsesområdet. Alle er hårdføre. Bliver op til 70 cm på friland herhjemme. I naturen og i drivhus ind i mellem over 1 meter høj. En række af dens varianter er helt røde.

Sarracenia jonesii. Sjælden og i naturen truet art fra sumpe i bjerge mellem North og South Carolina. Helt hårdfør, men skal helst mindst 15 cm over vandsplejlet. 

Sarracenia leucophylla. Endnu en golfkyst art. En af de smukkeste trompetblad med sin hvide til pink vinduer. Trives bestemt ikke ude. Foråret er for koldt og sommeren for kort. Bedre held kan man have med den i uopvarmet drivhus. 

Sarracenia minor. Fra Florida, Georgia og nordpå til North Carolina. Samme situation som med leucophylla, det gælder også de nordligste forekomster af arter i North Carolina. Jeg har hverken haft held med den ude eller i uopvarmet drivhus.

Sarracenia oreophila. Sjælden og i naturen truet art fra det nordlige Alabama, Georgia og North Carolina, hvor den findes en håndfuld steder. Fuld hårdfør art, der er let i dyrkning ude. Rhizomet skal helst 10 cm over vandspejlet. 

Sarracenia psittacina. Varmekrævende art fra det sydøstlige USA. Jeg har aldrig haft held med den hverken inde eller ude.

Sarracenia purpurea. Den absolut nordligste tropetblad med udbredelse tværs over Canada, sydpå langs det centrale og østlige USA til Florida. I den nordlige del som underarten purpurea, I den sydlige del af udbredelsesområdet i underarterne  montana og venosa. Alle de nævnte underarter er fuldt hårdføre i Danmark. De trives godt ude og rhizomet kan tåle at stå i vand både sommer og vinter.

Sarracenia rosea. Udbredt  fra Mississippi til Georgia. Kendt som en variant af purpurea venosa med navnet burkii, men er flere steder anerkendt som en selvstændig art. Jeg har valgt at gengive den her, som sin egen art, da den i modsætning til sine slægtninge ikke er hårdfør udenfor.

Sarracenia rubra. Lille art fra det sydøstlige USA, hvor den har en række underarter. Jeg har ikke den store erfaring med arten, og har slået de planter jeg havde, ihjel. 

Som man kan se, er der flere af arterne, der er helt hårdføre i Danmark. Noget af det særlige ved slægten Sarracenia er dog, at alle arter kan krydses, og alle krydsninger kan krydses. Kombinationsmulighederne er uendelige, og der findes faktisk planter, som har gener fra alle arterne i sig. Ud over at det langt hen af vejen er både sjovt og spændende at krydse planter, og man kan få nogle meget smukke krydsninger ud af det, giver det også mulighed for at skabe nogle gode haveplanter, som involverer de sydlige arter, der ellers ikke er hårdføre på friland i Danmark. 

Det bliver for uoverskueligt at komme ind på alle hybriderne på denne side, men et par observationer med betydning for vinterhårdførhed skal gengives her:

1. hybrider, der involverer en eller flere af arterne flava, oreophila og ikke mindst purpurea, er som regel vinterhårdføre.

2. hybrider med purpurea giver ofte afkom, der tåler at vandstanden står helt op til rhizomet.

3. hybrider med vinduer, altså med gener fra leucophylla eller minor, har som regel brug for en varmere sommer end den danske, for at udvikle sig ordentlig.

Det betyder af en hybrid mellem purpurea og leucophylla er vinterhårdfør, men den bliver ikke nødvendigvis særlig pæn udenfor, og derfor ikke værd at dyrke på friland. Vi vil gerne, at de kan mere end bare at overleve. Den vil imidlertid være smuk i et uopvarmet drivhus hvor den ekstra sommervarme, giver den gode muligheder for at udvikle sig godt.

4. hybrider mellem to sydlige arter, der ikke er hårdføre, giver nogle gange afkom, der er hårdført. Ikke hver gang, men ind i mellem. Lad være med at tænke for meget over det. De andre observationer gælder stadigt..

5. Jo mere komplicerede hybriderne er, jo mere vanskeligt bliver det at forudsige, om de er hårdføre. 

Pottedyrkning - året rundt.

Den mest simple måde, at dyrke vinterhårdføre Trompetblad på, er i potter. Året rundt. Det er langt fra så æstetisk som dyrkning i en havesump, men har man mange planter, er det en let og overskuelig metode, der kræver et minimum af pasning. Jeg har mange planter, så jeg dyrker de fleste i potter...

Mine planter står i trærammer, hvori der er lagt basinfolie, således at jeg kan holde en vandstand mellem 5 og 10 cm. I dette stiller jeg potterne. Jeg anvender kraftige plastpotter, der er fremstillet til kultur af nåletræer. Af dyrkningsmedie bruger jeg groft, ugødet sphagnum. Intet andet. 

Planterne dyrkes i fuld sol, dagen lang. Min erfaring er, at skal man have den bedste farve på planterne, skal de rammes af fuld sollys - hele dagen. 6 timers fuld sol, giver kun ensfarvede grønne planter, det er ikke nok. De er stadigt kødædende, men den egentlige attraktion hos Trompetblad, når man er faldet ned over at de æder dyr, er deres farver. Planterne står endvidere i læ, dette giver mere sommervarme, og de høje arter knækker ikke så let.

I det sene forår, nærmere betegnet i april måned, når den værste nattefrost er overstået, starter året for Trompetblad. Den første aktivitet hos planterne, man skal holde øje med, er dannelsen af blomsterknopper. Disse vil kunne ses som små bolde nede ved rhizomerne. Nåpr blomsterknopperne kan ses på alle arterne,  så er det tid for en forårsklipning. Alle de gamle blade fra året før, har fået lov at sidde vinteren over, dels fordi de hjælper til at beskytte mod frost, dels fordi de hos arter som Sarracenia flava, oreophila og ikke mindst de forskellige purpurea former, er en aktiv del af fotosyntesen vinteren over. Med undtagelse af purpurea formerne klipper jeg alle vinterblade af planterne i april måned. Disse kommer direkte på komposten. For purpurea formernes vedkommende, klipper jeg kun grimmeste blade af. Arten er næsten stedsegrøn, og skal derfor behandles lidt anderledes.

Enkelte planter viser deres knopper langt tidligere, særligt hvis det er en mild vinter, men vent med at klippe til april. En anden vigtig detalje er, at hvis man dyrker planterne i drivhus, kan det ofte være en fordel at klippe de visne blade af allerede inden vinteren. Dette skyldes at Trompetblad er særligt udsat for angreb af diverse mugformer, når de står i et fugtigt drivhus, og disse svampe kan gøre stor skade på planterne, og endda slå dem ihjel i løbet af vinteren, hvis de står ubehandlet. Jeg anser svampene som langt farligere end frost, når det kommer til drivhusdyrkning af Trompetblad. Klipper man bladene af, kommer der mere luftcirkulation. Udenfor er regn og vind med til at holde svampeangreb på et minimum. 

I slutningen af maj, starten af juni måned begynder blomstringen hos Trompetblad. Samtidigt starter årets bladproduktion. Det kan virke meget sent på året, og man tænker hurtigt om planterne kan nå deres cyklus, men tag ikke fejl, når først bladene åbner for fangsten, går det virkeligt stærkt. Oftest åbner de først rigtigt når blomsterne er bestøvet.

De fleste af planterne har ikke aktive fælder samtidigt med, at de blomstrer. Dette kan være en evolutionær tilpasning til det faktum, at æder man sine bestøvere, så får man ingen bestøvning og derved intet afkom. Trompetblad har brug for fremmedbestøvning, og her er insekter uundværlige. Det er primært bier og især humlebier, som går i Trompetblads blomster, og når jeg undersøger fangstbladenes indhold senere på sæsonen, har jeg endnu ikke fundet disse arter i bladene. Dette til trods for, at vi har haft bistader stående lige op ad vores sump. Jeg ved dog fra dyrkere i andre lande, at planterne her æder mange bier, så det kan være, at de har knap så kloge bier. 

Bier er som tidligere nævnt glade for, at sutte surt vand i sig på den fugtige tørvejord omkring planterne, men der er andre fordele ved, at have bierne tæt på planterne. De største trusler mod kødædende planter i haven, udover kunstgødning og skygge, er faktisk fugle. Det drejer sig om henholdsvis solsorte og krager. Solsorte fordi de roder meget i sumpen og graver småplanter og flotte mosser op og anvender dem som redemateriale. Dette kan bierne desværre ikke gøre så meget ved. Kragerne fordi de er for kloge. Enkelte individer kan hurtigt regne ud, at indholdet af bladene hos Trompetblad er fyldt med dejlige insekter, og disse er lette at åbne, med smadrede planter som resultat. Hvis der er noget bier ikke bryder sig om, lige uden for deres hjem, så er det krager, og de går simpelthen til angreb på de store fugle og holder dem effektivt på afstand. Krager regner hurtigt ud, at indsatsen for at tømme planterne er for høj.

Allerede i slutningen af juni, begynder planterne at have mange, udviklede blade og de røde farver, på de former som har dette, begynder at træde frem. Det er en skøn tid i havens kødædende afdeling, og der sker nyt hver dag. Alle de planter, som var flotte sidste år, er året efter endnu flottere. 

Med mindre man dyrker leucophylla, eller andre med vinduer, ude. Så er juni det tidspunkt hvor man erkender, at de var pænere da man købte dem. Året efter er de enten døde eller bare endnu grimmere!

Her er et par billeder fra juni i sumpen. Det er Sarracenia purpurea og purpurea hybrider lige efter et regnvejr. Disse trives med masser af vand helt op til rhizomet, og det giver nogle dejlige oplevelser ud i farver og sommerlys.

I juli er alle planter, der trives ude, fuldt udviklede og det vælter op med nye blade. At æde insekter er en virkelig god strategi for disse planter, og alle ser velgødede ud. Men tag ikke fejl, de har selv fanget alt, hvad de skal leve af.

August og september er højsæson i den kødædende have. Enkelte hybrider vokser lystigt helt ind til oktober. Samtidigt er det også tiden, hvor man begynder at se enkelte blade brænde sammen. De er næsten for effektive, og indholdet af insekter bliver for stort, så de kan begynde at rådne hurtigere, end planterne kan omsætte dem. Dette kan ses på billedet af den grønne Sarracenia flava i forgrundet til venstre. 

Men ellers er det en tid med meget lidt at gøre hos planterne, andet end bare at nyde dem. Udover at der kan spire lidt græsser, eller stargræsser, der skal luges væk, rører jeg ikke ved planterne i sommerhalvåret. De passer sig selv, og leverer al den aktion, men kan forlange fra planteverdenen.

Efterår og vinter. Den første frost. Som man kan se på billederne er årets produktion af blade en effektivt vinterdækning. Det er sne i øvrigt også, men alt for uberegnelig i Danmark. Småplanter behandler jeg på samme måde, som de ældre planter, med den undtagelse, at jeg dækker dem med sphagnum eller birkeblade i længere perioder med dagsfrost. Ellers kravler de simpelthen op ad jorden og frysetørrer. Det er også her, jeg begynder at selektere dem for frosttolerance. Ærgerligt at skabe en smuk hybrid, der er frostfølsom. Det lader jeg andre om.