Begonia

Med cirka 18oo registrerede arter fordelt over Mellem- og Sydamerika, Afrika og dele af det sydlige Asien, er slægten Begonia en af de største plantefamilier i verden. Da mange af arterne kan krydses indbyrdes, og da de dels er helt fantastiske i blomster, blade, farver og former, dels ofte er gode stueplanter eller interessante terrarieplanter, er der opstået flere tusinde krydsninger i dyrkning. Nye opstår hver eneste dag og mange af dem er så gode, at de hurtigt distribueres med et kultivar navn blandt interesserede verden over. 

Begonia findes som knoldplanter, buske, rhizomvoksende langs jorden, som epifytter, på indersiden i huleåbninger på kalkklipper, som skovbundsplanter og på kirkegårde. De vokser højt oppe i Andesbjergene, til tropisk regnskov, som flere meter høje buske til knoldplanter, der visner ned om vinteren pga kulde og frost. Slægten Begonia kan det hele, og det kan være vanskeligt helt at sætte ord på, hvad det er der gør en Begonia til en Begonia. 

Oftest er blomsten dog tegnet af den samme arkitekt, bladene er asymmetriske og helt generelt er det skyggeplanter, dog med flere undtagelser.

Da planterne vokser på så klimatisk forskellige steder, er det svært at gengive præcist hvordan man dyrker Begonia. Der findes alt fra de arter, der virkeligt kun trives i et lukket, fugtigt terrarium, til dem der er gode stueplanter, og dem der trives udenfor i haven året rundt. Og så alle dem, der trives bedst et eller andet sted der i mellem. 

Foreløbigt har jeg delt planterne her på siden, ind i geografisk adskilte grupper, der trives under nogenlunde samme betingelser. Jeg prøver at skrive lidt hos de forskellige arter om udbredelse og dyrkning. 

Planten på billedet er en form af Begonia x ricinifolia. Krydset indikerer, at det drejer sig om en gammel krydsning, tilbage fra dengang hvor man gerne måtte give krydsninger et latinsk navn. Denne plante bliver virkeligt stor med blade på over 40 cm, og det helt særlige ved den er, at den er min første Begonia. Jeg stjal den på et hotelværelse i starten af halvfemserne i Estland, da jeg i forbindelse med min ungdomsuddannelse, var på studietur i Baltikum. Husk altid at spørge, hvis er er en plante I gerne vil have børn! 

I forbindelse med Begonia arternes tilpasning til at leve i halvmørke, har de udtænkt flere strategier til at udnytte det ofte sparsomme lys, man finder i underskoven eller i huleåbninger. Rent æstetisk er den måde lyset passerer gennem deres blade på, et af de helt store tiltrækningspunkter for mig. Mange har meget smukke bladoverflader, men at se dem i indfalden lys, hvor alle cellerne træder frem som små vandfyldte krystaller, kan virke helt meditativt for mig.